Shamanistisk Energiarbejde fra Andes Bjerge
Link kopieret til udklipsholder

Shamanistisk Energiarbejde fra Andes Bjerge

Olaf Ryes vej 27

Profile picture

Sprog

🇩🇰

Varighed

1 time, 30 minutter

Type

Session

Behandlingen er til personer med udfordringer som

...tyder på, at noget i dig kalder på at blive mødt i din relation til dig selv!

Du kan opleve:

  • tvivl om retning og valg

  • en følelse af at sidde fast indeni

  • at længes efter forandring — og samtidig holde igen

  • at savne overskud, nærvær og glæde

  • at opleve at gamle mønstre tager styringen, før du når at vælge

Når disse oplevelser viser sig, er det ofte ikke fordi noget er “forkert” med dig — men fordi noget i dig søger forandring, aflastning og større indre sammenhæng.


Jeg holder rum for dig i dybe helingsprocesser, når du mærker et indre tomrum, følelsesmæssige blokeringer eller en oplevelse af at have mistet mening — også selvom alt på overfladen ser ud til at fungere.

Dette forløb væver krop, følelse og bevidsthed sammen, så du kan genfinde din indre sammenhæng, din livsretning og en mere autentisk måde at være i verden på.


Hvis du kan mærke, at tiden er kommet til at leve dit liv på en ny måde, er denne vej for dig.

I hverdagen kan det mærkes i måden, du bruger din energi på — og i mødet med andre.

Ofte taler kroppen med, når det indre er belastet, som små signaler, der beder om at blive lyttet til.

Det kan vise sig som:

  • træthed uden tydelig forklaring

  • uro eller spænding i kroppen

  • tryk i bryst, mave eller hals

  • urolig søvn eller overfladisk hvile

  • en oplevelse af hele tiden at være “på”

  • en diffus fornemmelse af, at noget ikke stemmer

  • at reagere stærkere end du ønsker

  • at have svært ved at holde dine egne grænser

Behandlingen er for dig, der kan mærke, at noget indeni kalder på opmærksomhed. Ikke som et problem, der skal fikses — men som et sted i dig, der længes efter at blive mødt.

I sessionen arbejdes der med

Fremgangsmåde

Hvorfor vælge denne behandling?

Shamanistisk Energiarbejde er en holistisk tilgang til healing, der støtter dig i at forstå de dybereliggende årsager til ubalance — fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt — og som arbejder blidt, men dybtgående, med det der ligger bag, frem for kun at fokusere på symptomer.

Arbejdet udspringer af urgammel shamanistisk visdom fra Andesbjergene og Q’eros-folket i Sydamerika. Denne viden er videreformidlet i en moderne, kropsnær ramme af Dr. Alberto Villoldo, læge, antropolog og grundlægger af The Four Winds Society, og forbundet med nutidige forståelser fra neurovidenskaben og psykologiske indsigter inspireret af Carl Jung.


Denne sammenfletning af oprindelig visdom og moderne forståelse inviterer dig til at tage ansvar for dit helbred, genforbinde dig med dine indre ressourcer og aktivere kroppens naturlige evne til at hele og genoprette balance.


Moderne shamanistisk energiarbejde er en rejse ind i kroppens energilandskab. Her understøttes dit psykosomatiske helbred — hvordan tanker og følelser påvirker kroppens velbefindende — og kroppens hukommelse vækkes, uden at du behøver at genopleve selve historien, der skabte den ubalance, du står i i dag.

Behandlingen rummer forskellige shamanistiske metoder, herunder Illumination, Sjælehentning og Cord Cutting mm. Metoderne anvendes ud fra en fordybende og nærværende undersøgelse af dit energifelt og det, der er relevant for dig her og nu.


Gennem arbejdet i energifeltet og kroppen skabes der mulighed for at transformere begrænsende overbevisninger, forløse traumer, genfinde skønhed og indre uskyldighed samt styrke dit indre kompas.

Hvordan foregår det?

Vi begynder med en kort, indledende samtale, hvor der er plads til at lande, og hvor jeg lytter til det, der fylder for dig lige nu. Ud fra en nænsom undersøgelse af dit energifelt vælger jeg den metode, som bedst støtter det, du kommer med.


Under behandlingen ligger du afslappet på en briks eller på en topmadras på gulvet. Med min stemme guider jeg dig nænsomt ind i en dyb tilstand af afspænding og nærvær. Her får energifeltet lov til langsomt at blive renset og balanceret gennem kroppens energicentre (chakraer), og ofte inddrager jeg raslen som støtte i healingsprocessen.


Behandlingen afrundes i roligt tempo, hvor vi deler det, der har vist sig undervejs. Du får både symbolske indsigter og enkle redskaber med, som kan støtte dig i at integrere oplevelsen i din hverdag.

Hvorfor er det effektivt?

Gennem årtusinder har oprindelige folk over hele verden, som har været vogtere af visdommen, udviklet helingsmetoder med fokus på at styrke livskvaliteten på et holistisk plan.

Alt i Universet er energi. Denne energistrøm bevæger sig efter en universel lov om balance og harmoni.

Energi er i sin essens altid den samme, men den viser sig på forskellige måder. I mennesket er den selve livsåndedrættet, som styrer og regulerer alle vores funktioner. Når vi lærer at arbejde med og forstå vores energisystem, får vi mulighed for at ændre vaner, adfærd og genskabe balance på alle niveauer af vores menneskelige udvikling.

Set fra et energimæssigt perspektiv indeholder vores lysende energifelt – det, der ofte kaldes auraen – information om vores genetiske historie, vores families sygdomme og følelsesmæssige dramaer.

Denne information ligger som aftryk i energifeltet, lidt som jernspåner der organiserer sig omkring et magnetfelt. Vores energifelt former og påvirker kroppen, ligesom en dirigent former et orkester.

Når kvaliteten af vores energifelt ikke opdateres eller renses, risikerer vi at gentage de samme mønstre som vores forældre og bedsteforældre. De samme kærligheder, tab, succeser og smerter kan gentage sig. Vi kan også ubevidst gentage vores forfædres sygdomsmønstre og livsforløb.

  • Når vi derimod opdaterer kvaliteten af vores energifelt ved at rense traumeaftryk og gamle energiske spor, skaber vi betingelserne for sundhed – og sygdom kan trække sig tilbage.

Dette er kernen i shamanistisk energiarbejde: at skabe og opretholde en dyb, livsbærende sundhed, som kan følge os hele livet.

Moderne neurovidenskab bekræfter nu det, som shamaner altid har vidst: hjernen har en enestående evne til at reorganisere sig og skabe nye, mere harmoniske neurale forbindelser.

Kroppen rummer en naturlig evne til at tilpasse sig og hele, når den får de rette betingelser. Biologien taler om epigenetik – vores evne til at påvirke, hvordan gener kommer til udtryk, gennem det vi spiser, drikker, indånder, tænker og føler, samt gennem den kærlighed, vi giver og modtager.

Faktisk afhænger kun omkring 10% af vores sundhed af vores gener. De øvrige 90% formes af vores livsstil, vores relationer og vores indre billeder – vores drømme. Man kan sige, at vi er mere vores drømme end vores gener.

  • Hvis vi ikke opdaterer vores lysende energifelt, hvis vi ikke tør drømme nye drømme, der giver os mening og motivation, risikerer vi at gentage de gamle mønstre, vi har arvet.

Denne urgamle, oprindelige viden fortæller os, at vi kan påvirke vores gener gennem vores energifelt; at vi kan få adgang til dybere lag i os selv og aktivere de processer, der understøtter helbred og livskraft.

Chosen Path
Chosen Path

Verificeret og godkendt virksomhed

5

Se alle ydelser (2)

Vælg ydelse

Hvad vil du gerne til?

Omtaler

5
M
Morten Vestergren
Marcela har en sjæl, som er tusind år gammel. Hendes rum føles som at træde ind i et helligt tempel fra en sagnomspunden tid. Hun kan åbne et andet univers end det, som er synligt for mit øje. Der møder jeg hendes kraftdyr, som står udenfor tid og rum. De guider mig til at forstå min sande natur og sætter lys på der, hvor jeg skal vokse for igen at føle mig hel. Hun inviterer mig til at se på min gamle familieorden. Her kan jeg give det tilbage, som ikke længere er mit og sætte mig selv fri. Jeg mærker en urkraft inde i mig selv blive forløst, som giver mig troen på mit eget endeløse potentiale. Det føles om om den maskuline og feminine energi smelter sammen i mit hjerte. Marcela heler mig med min egen medicin på kærlig, vís og intuitiv måde som en shaman fra det gamle Inka rige.
Hvad kan det bruges til?

Mange opsøger behandlingen i forbindelse med:

  • Lavt selvværd, tvivl eller manglende retning

  • Begrænsende overbevisninger og gentagne mønstre

  • Svære relationer eller brud

  • Tab, sorg eller oplevelser, der stadig “sidder i kroppen”

  • Følelsen af at have mistet en del af sig selv

  • Spændinger og uforklarlige smerter

  • Træthed og energimangel

  • Kroppen reagerer uden en tydelig årsag

  • Manglende forbindelse til dig selv

  • Følelsen af at være “ude af kurs”

  • Ønske om mere klarhed, ro og indre styrke

  • At genfinde livsglæde, skønhed og indre uskyldighed

Hvordan virker det?
I quechua-traditionen fra Peru kaldes det at være i Ayni – at leve i hellig gensidighed.Et udtryk for at være i balance og i en sund relation til sig selv og livet. En tilstand, hvor det indre og det ydre hænger sammen gennem bevidst handling, følelser og sanseindtryk. Det er denne oplevelse af sammenhæng og tillid til livet, som shamanistisk energiarbejde sigter mod at støtte.Når den indre samhørighed styrkes, får kroppen lettere ved at regulere sig selv og finde tilbage i balance. Gennem shamanistisk energiarbejde støttes kroppen i sin helhed i trygt at møde, omfavne og integrere det, der tidligere har været for svært at mærke. Uden at genopleve fortiden får kroppen mulighed for igen at samle forbindelsen mellem det, du føler, tænker og handler ud fra.Gennem kropslig intelligens genoprettes den indre sammenhæng. Kroppens lag af erfaring får lov at slippe i det tempo, der er muligt, og livsenergien kan igen bevæge sig mere frit. Der opstår en klarere passage ind i at være mere fuldt til stede i dig selv og leve mere i overensstemmelse med dit sande jeg.Når følelsesmæssige belastninger nænsomt får lov at slippe, styrkes forbindelsen til hjertet, og bevidstheden udvides – særligt i måden, du oplever dig selv og verden omkring dig. Spændinger løsnes, og kroppen finder tilbage til sin naturlige rytme, med mere ro, balance og en følelse af at være hjemme i sig selv.
Hvor mange sessioner?
Rejsen er et fordybende og lagvist arbejde.Det, der sættes i bevægelse under sessionen, fortsætter med at udfolde sig i tiden efter, mens kroppen, nervesystemet og energifeltet nænsomt integrerer forandringerne.Hvis du længes efter at leve mere i overensstemmelse med din værdighed, kan denne rejse være en invitation til at bringe dybere mening ind i dit liv.Da arbejdet går i dybden, udfolder det sig ofte bedst som et forløb, hvor hver session bygger videre på den forrige og skaber mere grobund, stabilitet og indre sammenhæng. Her opstår der plads til varig forandring.Arbejdet tilpasses dit tempo og støtter en omhyggelig og bæredygtig proces, hvor du skridt for skridt kan afsløre det, der står i vejen for at leve mere i din kraft.
Spiritworld Logo
Følg os

Hvis du vil følge vores rejse så skriv dig op her, så sender vi en opdatering på mail en gang i mellem.

Copyright @ Spiritworld

info@spiritworld.dk • CVR: 44503646 • Grønnegade 77 C, 8000 Aarhus C