Lyse Nætter - Sommer med visionssøgning på Rødegaard
Link kopieret til udklipsholder

Lyse Nætter - Sommer med visionssøgning på Rødegaard

Karlshøjvej 5, 8420 Knebel

Profile picture
Profile picture
Profile picture
Profile picture
Profile picture

Sprog

🇩🇰

Varighed

7 dage

Type

Event

Beskrivelse

Hvad er Lyse Nætter?

Lyse Nætter på Rødegaard er en 7-dages begivenhed, der kalder ind til visionssøgning, dans, ildceremonier, workshops, trommerejser, vandringer, bevægelser og masser af fællesskab og sommersamvær.

Lyse Nætter er en fejring af livets og naturens cyklus og særligt den tid i det ceremonielle årshjul, der ærer højsommerens kraft, saft og blomstring.

Vi møder os selv i den vidunderlige natur omkring Rødegaard og Mols Bjerge – i skovene, i bakkerne og ved havet – og vi samles altid omkring ilden til sang, dans, vidunderlig mad og hyggeligt samvær.

Gennem syv dage og seks nætter vækker vi essensen af livet i os og folder vores kreative kræfter ud – sammen.

På femtedagen inviterer vi til en hel nats visionssøgning i form af en udesidning enten i skoven eller ved bålet.

Maden tilbereder vi sammen i hold. Og der vil være frivillige, der sørger for, at hele ugen forløber på bedste vis, så der er god tid til alt.

Læs mere og se programmet dag for dag her: https://jordenssang.dk/lyse-naetter-med-jordens-sang/

Du kan booke værelse eller sove i telt. Alle er velkomne!

Værterne på Lyse Nætter

Karsten Munk – Mentor, underviser i holistisk medicin og spiritualitet.

Marcela Martins – Kropsterapeut, facilitator i overgangsritualer og meditativ dans.

Iben Munk – Mytefortæller, facilitator af cirkelarbejde, re-wilding og shamanisme.

Cecilie Lanken – Integral hypnoterapeut, breathwork facilitator og bevidsthedstræner.

Michael Bentzon – Madkunstner, ashtanga yogalærer og lydrejseguide.

Claus Marquart - Fire keeper og facilitator af cirkelarbejde.

Hvad er inkluderet

Priser

Alle priser er inklusiv fuld forplejning og alle aktiviteter hele ugen. Kontakt os endelig for særlige forespørgsler eller individuelle hensyn.

Der er kun få enkeltværelser til rådighed, så hvis du har brug for det, er det en god idé at være ude i god tid.

Alt overskud fra Lyse Nætter går direkte til aktiviteter, der understøtter Jordens Sangs vision om at frikøbe Rødegaard og oprette en selvejende fond til gavn for kommende generationer. Hver en krone bringer os nærmere målet.

Der er mulighed for ratebetaling - kontakt os!

Overnatning udenfor Rødegaard/person                      6995,-

Overnatning i eget telt/person                                      6995,-

Overnatning i delt dobbeltværelse/person                   7995,-

Overnatning i enkeltværelse (delt badeværelse)          8995,-

Frivillige (overnatning i fælles rum eller telt)                3995,-*

*Obs: Hvis du er frivillig, ankommer du enten 1-2 dage før eller bliver 1-2 dage efter Sommerugen. Der vil være 1-2 dage under Sommerugen, hvor du får medansvar for det praktiske program, og så vil der være dage, hvor du har helt fri til at deltage i aktiviteterne. Kontakt os, hvis du er interesseret i at være frivillig!

Tidspunkt

Vi starter d. 20. juli kl 14 og slutter d. 26. juli kl 15.

Hvor?

Rødegaard ligger i Vistoft på Mols – lige ved porten til Nationalpark Mols Bjerge. Der er skove, istidslandskaber, strande og spektakulære naturvandringsmuligheder lige i baghaven.

Adressen er Karlshøjvej 5, 8420 Knebel.

Praktisk information:

Alle deltagere bliver inddelt i grupper, der får et par enkle opgaver i løbet af ugen – som for eksempel at assistere køkkenteamet, tage en opvask, passe bålet eller stille morgenmad frem til alle. Der vil også være nogle frivillige, der har et ekstra ansvar for at programmet flyder frit og let.

Medbring evt badetøj, vandresko, varmt tøj til visionssøgningsnatten og en yogamåtte, hvis du har brug for det.

Alle måltider er vegetariske og tilberedt af økologiske råvarer, fortrinsvis glutenfrit, med masser af omsorg og kærlighed for vores krop.

Sommerugen er 100% alkohol- og stoffri.

Tilmelding

Skriv til os i tilfælde af spørgsmål og særlige behov på kontakt@jordenssang.dk. Hvis du gerne vil betale i tre rater hen over foråret, så siger du bare til.

Jordens sang
Jordens sang

Verificeret og godkendt virksomhed

Jordens Sang er et arbejdsfællesskab centreret omkring Rødegaard i Mols Bjerge på Djursland.

Stifterne af Jordens Sang er Marcela Martins (kropsterapeut og underviser), Karsten Munk (stifter af Karsten Munk Akademiet, underviser og vejleder), Iben Munk (underviser og facilitator af kvindecirkler og rewilding) og Cecilie Lanken (Hypnoterapeut, underviser og bevidsthedstræner).

Jordens Sang tilbyder kurser og uddannelser indenfor alternativ behandling, skrivekurser, retreats og refugieophold samt behandlinger indenfor hypnoterapi, healing og kropsterapi.

Desuden danner Rødegaard rammer for mange forskellige kurser og retreats leveret af skønne partnere, der lejer gården til deres aktiviteter.

Se alle ydelser (16)

Billettype

Kun programmet (overnatning hjemme eller et andet sted)

0

Overnatning i eget telt eller camper

0

Overnatning i delt dobbeltværelse

0

Overnatning i enkeltværelse (delt bad)

0

Spiritworld logo